Ergonomiske tiltag mod en bedre arbejdsposition

Sid mindre ned

Et af de tiltag du kan gøre for bedre arbejdsposition er, at lade være med at sidde ned konstant. En varieret arbejdsposition er vigtig – herunder kan det være en rigtig god idé at sidde mindre ned og derfor lave mere af arbejdet stående.

Det kræver lidt tilvænning for mange, at kunne arbejde med samme koncentration og grundighed stående som siddende – en vane som man har indlært fra de tidlige år i folkeskolen – men efter tid, oplever mange at kunne opretholde samme koncentration når man står op og arbejder som når man sidder ned.

Nogle af de strategier der kan bruges for at sidde mindre ned, der samtidig ser ud til at virke, er

  • Stå op under møder
  • Stå op når du sender eller besvarer emails
  • Stå op når du taler i telefon

Implementerer man strategier som disse i sin arbejdsdag, vil man i langt de fleste funktioner stå mere op end hvad man ville gøre uden håndgribelige strategier.

En ordentlig arbejdsplads

En anden vigtig ting, udover at sidde mindre ned, er at have en ordentlig arbejdsplads når man så sidder ned og arbejder.

Der er flere ting der gør sig gældende, når man vil ”bygge” en ordentlig arbejdsplads hvad både angår at være ergonomisk så god som muligt, samt så ergonomisk korrekt som muligt.

En ordentlig stol

Stolen er vigtig i bestræbelsen på at have en så ergonomisk arbejdsstation som muligt.  Det er vigtigt at du ”sidder godt” hvilket er en subjektiv vurdering. Ergonomisk er det derudover godt hvis dine fødder kan nå gulvet og knæleddet har ca. en 90 graders vinkel.

Ryglænet er der hvor mange fejler ift. Ergonomi.  De fleste er oplært med en 90 graders ret ryg, når man sidder på en stol – men ergonomisk er det en fordel at sidde med en mere tilbagelænet stil. Omkring 135 grader er at foretrække, da der her er mindst pres på lænden. 1

Få computeren i rette øjenhøjde

For at opnå bedste mulige ergonomi er det dertil vigtigt at din computer er i den rette højde. Gør din PC eller gør din Mac ergonomisk ved at få den i rette højde vha. af eksterne skærme, bøger eller standere som den kan stå på. Som en tommelfingerregel skal dine øje flugte med skærmens øverste kant, da det er her din nakke er i den mest ergonomisk korrekte position. 2

Kilder:

1:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/6187080.stm

2:
http://www.gainesvillephysicaltherapy.com/tmd.html